14. november 2016
I fjerde session af Bæredygtighedsakademiet var der fokus på Grøn & Ansvarlig Vækst. Med udgangspunkt i Mål 9 fremlagde fhv. departementschef Jørgen Rosted pointer om infrastruktur og iværksætteri, imens Ph.d. professor Michael Z. Hauschild fra DTU præsenterede vigtigheden af Mål 12 om at sikre et bæredygtigt forbrug.
Fælles for eksperterne var pointen om at treenigheden mellem virksomheder, politikere og forbrugere skal forenes, for at se flest bæredygtige resultater. Rosted vinklede sit oplæg med en ’bottom up approach’ om hvordan især lokalpolitik kan spille ind, imens Hauschild havde en mere ’top down approach’ med uddybning af globale målinger af forbrug.
Fokus for Rosted var, hvad de rige lande kan gøre for at skabe bæredygtig innovation.
Optimistisk set har Verdensbanken kåret Danmark som nummer 1 i verden indenfor iværksætteri, hvilket ses i lyset af at firmaer hurtigst kommer sig over udfordringer såsom konkurs. Det skyldes ikke mindst lovreguleringer, hvilket underbygger Rosteds pointe om at der skal mere politisk vilje til at opnå bæredygtighed med virksomheder og forbrugere.
Danmark har især et stærkt miljø indenfor bioteknologi, som beror på en accept af at tage chancer inklusiv fejl samt at dele viden med hinanden. Kernen i succes for iværksætteri mente Rosted nemlig var at blive i investeringen samt hjælpe andre med succes. Men de private investorer skal også inddrages for finansiel sikring, hvilket skal ske via den traditionelle tanke om udbud og efterspørgsel der skaber konkurrence om løsninger. Konkret set er det globalt lykkedes med drastisk fald i plastik produktion, hvilket Danmark også bestræber med intelligent genanvendelse af affald.
Rosted mente at hvis vi løser problemer i vores eget samfund kan vi også bidrage på verdensplan. Danske virksomheder ses også på internationalt plan i Afrika, hvor de også selv bliver klogere på udviklingen, om fx vandforsyningsprojekter som er en dansk ekspertise. Bæredygtig udvikling kommer ikke til at ske uden fælles europæiske løsninger. Hvis vi skal fase fossil energi ud og overgå til vedvarende energi, skal vi have et langt mere effektivt fælles energimarked. Det kræver en energiunion, sagde Rosted. Han argumenterede for, at fælles regler også er nødvendige på transportområdet, da man ikke kan forestille sig, at det kan lykkes med forskellige regler for biler i forskellige lande. Det er i de sidste mange år blevet økologisk værre, men han var alligevel optimistisk. Når det ser tilstrækkelig slemt ud, så vil mennesker handle, men spørgsmålet er, om vi får det gjort i tilstrækkelig god tid. Rosted mener, at der er - eller snart vil være - den teknologi, der skal til for at skabe de bæredygtige løsninger.
Hauschild understregede også troen på at bæredygtige resultater sker via et stærkt samarbejde mellem virksomheder, forbrugere og myndigheder. Han pointerede at jo mere konkrete målene er, desto større garanti for bæredygtighed. For så kan virksomheder se det som en forretningsmulighed at bestræbe sig efter; myndighederne sikrer fælles faste rammer landene imellem som et stabilt marked; og forbrugerne skal tydeligt kunne se de positive og negative følger af ens forbrug samt hvordan det bliver mere bæredygtigt.
For som Hauschild pointerede ”vi har ikke mere tid til at miste mere tid”. Det peger flere forskellige målinger på, som Hauschild gjorde os klogere på – deriblandt det økologiske fodaftryk der afspejler alt hvad produktionen af et produkt kræver såsom jord, el, foder etc. hvor ens eget fodaftryk typisk er større end det areal man har adgang til. Ligesom globalt set stiger befolkningstallet og forbruget også i Danmark og vores velstand er dermed langt over det bæredygtige, hvilket får vores fodaftryk til at ligge udenfor felten. Den største miljøbelastning for den danske profil skyldes de såkaldte ’3 B’er’ - bil, bolig og bøf.
Transportmæssigt skader det endda mere hvis det også inkluderer flyrejser; boligmæssigt overforbrug skyldes typisk opvarmning og nedkøling; og madspild spiller helt op til 40 % globalt set. En stor dansk undersøgelse viser, at ingen danskere lever fuldstændigt bæredygtigt. Vi må derfor gøre vores bedste for at møde vores behov mere bæredygtigt uden at det får miljøbelastningen til at stige.
Heldigvis mente Hauschild at langt de fleste politikere bakker op om den bæredygtige udvikling og grundlæggende bevarede Hauschild det optimistiske sind omkring udviklingen af økologisk bæredygtighed. Det eksemplificerede han med hvordan miljøproblemer fra 1980’erne omkring syreregn og hul i ozonlaget er blevet stærkt reguleret fordi det lykkedes at opspore kilderne til problemerne, hvilket viser at det er muligt at finde løsninger på visse problemer.
Akademiet er arrangeret af Nyt Europa og FN Forbundet og fortsætter de næste 3 mandage. Næste session afholdes mandag d. 21. november kl. 17.00 i det Europæiske Miljøagentur på Kongens Nytorv 6. Session 5 fokuserer på Grøn Omstilling og vil foregå på engelsk.
Referatet er skrevet af Ditte Ingemann Hansen
Comments