EU's klimalov skuffer: Lovgivningen bør afspejle videnskaben!

Efter 14 timers forhandlinger blev der skrevet europæisk historie, da Parlamentet og Rådet nåede til enighed om en ny klimalov for EU. Desværre er vi efterladt med af følelsen af, at resultatet er et udtrykt for et politisk forlig, der tilgodeser laveste fællesnævner og ikke en afspejling af videnskaben på området. Desværre, for dette var EU’s mulighed for, for alvor at sætte sig i førersædet, når det kommer til den grønne omstilling og til at nå de mål, vi havde sat os i Paris-aftalen.


EU har sat sig målet om at sænke den mængde CO2, vi udleder med 55% inden 2030 - målt i forhold til niveauet i 1990. Dette er langt under det niveau, som vi har ønsket i samarbejde med vores partnere, der repræsenterer grønne organisationer i Europa, der læner sig op af videnskabens anbefalinger på minimum 60%' CO2-reducering. Men kigger man nærmere på, hvordan man har tænkt sig at nå målene i aftalen, bliver man kun skuffet yderligere.


Parlamentets første udkast til et mål var 60%, der er altså tale om en sænkning af ambitionerne. Foruden dette er tallet ”55%” ukorrekt, da det er netop kun et nettomål for EU. I virkeligheden peger lovgivningen på, at vi kun skal sænke vores mængde af CO2 udledt med 52.8%, hvor de resterende 2.2% skal anses som at være ”fjernet” fra atmosfæren igennem skove og andre naturlige dræn. Der er altså tale om, at man går fra direkte til passiv indsats med de resterende 2.2%.


I forbindelse med dette har Kommissionen tænkt sig at annoncere, at de vil påbegynde initiativer, der skal sikre et større dræn af udledte gasser i EU end de 2.2%, hvilket vil betyde en yderlig sænkning af den mængde CO2, som EU udleder. Men dette vil ikke være bindende, da nettomålet forsat ligger på 55%.


Foruden dette betyder kompromisset, at målet om klimaneutralitet, som skal nås inden 2050, ikke vil være gældende for alle medlemslande i EU. Der er kun et mål for EU som en helhed at nå klimaneutralitet, men individuelle medlemslande er ikke forpligtet til at nå i mål.

På positivsiden kom der en lille sejr, da der blev skrevet ind, at EU vil sigte efter negativ CO2-udledning efter 2050. Samtidig bliver der også nedsat et videnskabeligt råd, der skal rådgive i det videre arbejde med implementeringen af klimaloven og arbejdet med CO2-reduktionen. Endeligt blev der også vedtaget en klimamainstreaming, der betyder, at al fremtidig lovgivning fra Rådet skal leve op til Klimaloven og ellers kunne fremlægge begrundelse for, hvorfor den ikke gør.


Så langt, så godt, men vi må desværre konstatere, at der ikke er blevet skubbet hårdt nok på området, og at der er lang vej endnu, hvis EU skal leve op til vores forpligtelse om at holde global opvarmning på under 1.5 grader. Klimaloven er et historisk skridt, men desværre er den så fyldt med varm luft, at den risikerer at sætte os endnu længere tilbage i forhold til de videnskabelige anbefalinger for CO2-målene.