top of page

EU har brug for en social søjle

Af Steen Gade, formand for Nyt Europa og Søren Keldorff, medlem af Nyt Europas bestyrelse.


Nyt Europa mener vi, at det er godt og nødvendigt, at EU- kommissionen og Europarparlamentet søger, at udbygge EU-samarbejdet med en social søjle. Den voksende skepsis og modstand mod hele det politiske system - herunder Brexit og EU som sådan - med flere og stærkere højre og venstre radikale bevægelser har mange rødder. Frygt for problemer med flygtninge, migranter, østarbejdernes indtog med pres på lønninger, forandringer på arbejdsmarkedet og arbejdsløshed er nogle af årsagerne. Blandt de mange årsager er vi overbeviste om at en stigende social usikkerhed med stigende ulighed er en af de afgørende. Det er derfor godt, at Kommissionen søger at tage udfordringerne op.


EU-kommissærerne Dombrovski og Marianne Thyssen spillede i foråret 16 ud med en høring i medlemslandene for at få en dialog og input til et forventet udspil til en social søjle lige om lidt – i marts måned. Vi er overbeviste om, at mere beskæftigelse og mere social lighed langt bedre skabes i fællesskab, end hvis landene lukker sig og undlader at koordinere økonomi, arbejdsmarkeds- og dele af den sociale politik. Det lukkede samfund og den ensidige fokus på nationalstaten vil på sigt ramme både økonomisk og social udvikling.


I en dansk sammenhæng er emnet desværre voldsomt kontroversielt hele vejen rundt., men sådan er det heldigvis ikke mange andre steder. Et stort flertal i Europa parlamentet’ s udvalg for beskæftigelse ser således helt anderledes positivt på beslutninger om fælles principper og minimumsstandarder for arbejdsmarkeds- og social politik.


Vi har ikke taget stilling til alle forslagene, men konstaterer, at de trækker i retning af at skaffe flere lige muligheder og mere lighed i Europa. Det gælder formuleringerne om at satse på en bæredygtig og inkluderende vækst og rimelige levevilkår, og det gælder også forslagene om, at EU arbejder for større overenskomst dækning med respekt for arbejdsmarkedets parter, samt at sikre et løn gulv i form af en national vedtaget minimumsløn i alle EU’s medlemslande.

Den danske model med stærke og dækkende fagforeninger og arbejdsgiverforeninger, der takler løn og arbejdsforhold har sine stærke fordele og skal fastholdes. Men der er desværre uden for Skandinavien svagere fagforeninger, som har brug for en hjælpende hånd til at arbejde for gode løn- og arbejdsforhold. Men også herhjemme tror vi på en model, hvor hvert enkelt EU-land fastsætter minimumslønninger, vil være en fordel, f.eks. i kampen mod løndumping. Vi kunne f.eks. lade os inspirere at Norge, hvor der ligesom i Danmark forhandles og indimellem kæmpes mellem arbejdsmarkedets parter, og hvor den dermed aftalte mindsteløn ophæves til lov.


På længere sigt skal den europæiske sociale markedsøkonomi fornys. Den tidligere præsident for Det Europæiske Råd taler om en europæisk social markedsøkonomi version 2. For os vil det indebære en ekspansiv finans og pengepolitik med omfattende investeringer i cirkulær økonomi med grøn vækst, effektiv styring af finansmarkederne, et indre marked og handelsaftaler med høje miljø og sociale standarder, en fair beskatning af personer og virksomheder. Og så kræver det en arbejdsmarkeds- og social politik der skaber bedre muligheder for lønmodtagerne og mere social lighed.


Vi er helt bevidste om, at der er mange dilemmaer gemt i diskussion. Både til venstre og højre i dansk politik. Men vi mener ikke vi i Danmark bare kan stikke hovedet i busken. Det bliver og bør blive nogle af de afgørende spørgsmål i de kommende år, hvis EU skal overleve.

Comments


bottom of page