top of page

FOLKEAFSTEMNING D. 1. JUNI 2022

FORSVARS-
FORBEHOLDET

De vigtigste spørgsmål, pointer og baggrundsviden for afstemningen.

Indholdet er baseret på forskningsmateriale eller fakta fra EU-Oplysningens hjemmeside.

Stemmer du ja eller nej til, 
at
Danmark kan deltage
i det europæiske samarbejde om
sikkerhed og forsvar
ved at afskaffe
EU-forsvarsforbeholdet?

HVAD STEMMER VI OM
D. 1. JUNI?

Den danske regering og en række partier anbefaler, at vi afskaffer forsvarsforbeholdet, så Danmark bliver fuldgyldigt medlem af EU’s sikkerheds- og forsvarspolitiske samarbejde. Det sker efter Putins invasion af Ukraine, som har vendt op og ned på det europæiske samarbejde. Men hvad går samarbejdet egentlig ud på? Hvad er EU’s sikkerheds- og forsvarspolitik? Og hvordan er vi historisk nået hertil?
 

 

Da Putins tropper invaderede Ukraine d. 24. februar 2022, overtrådte han ikke kun en national landegrænse. Han overtrådte en landegrænse, som er nærområde til EU. En overtrådt grænse, der nu har medført historisk politisk enighed blandt medlemslandene om at styrke EU’s forsvarssamarbejde for at blive mere slagkraftigt og uafhængigt end tidligere. Et politisk område, som ikke har spillet en lige så stor rolle i samarbejdet. Før nu.

Hvorfor har Danmark
et forsvarsforbehold?

Danmark var medlem af EF, som i 1993 blev til EU med Maastricht traktaten. Derfor gik Danmark til folkeafstemning i 1992 om, hvorvidt vi skulle være en del af EU, og hvilken betydning dette måtte have for Danmark.
 

Da 50,7%, og dermed et flertal, af den danske befolkning stemte imod, blev et flertal af folketingets partier nødt til at foreslå fire forbehold, så Danmark kunne blive en del af EU – herunder forsvarsforbeholdet. Hvilket der var folkeligt flertal for i 1993.
 

Centralt var frygten, at Danmark skulle indgå i et EU-forsvarssamarbejde med en overstatslig EU-hær, hvor Danmarks suverænitet, altså selvbestemmelse, stod på spil. Det blev dog aldrig tilfældet, da sikkerheds- og forsvarssamarbejdet er mellemstatsligt og et frivilligt samarbejde, hvor hvert medlemsland har vetoret.

Mellemstatsligt samarbejde

Et mellemstatsligt samarbejde betyder, at EU’s regler skal godkendes og vedtages af Folketinget, før de gælder for borgere og virksomheder i Danmark

Overstatsligt samarbejde

Et overstatsligt samarbejde betyder, at EU’s regler får direkte virkning i medlems-landene uden, at reglerne er vedtaget af Folketinget

Danmark er det eneste EU-medlemsland, som ikke er med på forsvarsområdet. Det vil sige, at vi ingen indflydelse har på det forsvarspolitiske område. Det betyder, at Danmark inden for det forsvarspolitiske område ikke kan påvirke eller sikre, at de andre EU-medlemslande får et tættere samarbejde.
Sagt med andre ord,
har Danmark pt.
ikke en plads ved bordet i forhold til at beslutte eller påvirke, hvilke aktioner EU skal deltage eller ikke deltage i.

Antal aktiveringer
af Danmarks forsvarsforbehold mellem 1993-2021

Fra 1993 til 2022 er forsvarsforbeholdet blevet aktiveret mindst 31 gange. 14 af de 31 aktiveringer er militære operationer eller missioner. Der er aktuelt 7 aktive operationer og missioner.

 

Danmark deltager altså ikke i:

  • EU’s militære operationer (11 militære missioner siden 2003, herunder genopbygning på Balkan, anti-pirateri ud for Afrikas horn eller bekæmpelse af menneskesmugling og våben embago (blokade) i Middelhavet)

  • Det Europæiske forsvarsagentur (EDA)

  • Det Permanent, strukturerede samarbejde på forsvar (PESCO)

  • Forhandlinger og diskussioner i EU, der omhandler den militære del af EU’s forsvarspolitik

MØD OS I MAJ

maj 2024
man.
tirs.
ons.
tors.
fre.
lør.
søn.
29
30
1
2
8.00
KandidatKaffe - mød Kira Marie Peter-Hansen, spidskandidat for SF til Europa Parlamentet
+ 1 mere
3
4
5
6
7
17.00
OBS: NY ADRESSE. Samtalesalon: Det Globale Syd, en ny Verdensorden og os Europæere
+ 1 mere
8
16.00
Netværksmøde: Sammen mod racisme på arbejdsmarkedet
+ 1 mere
+ 2 mere
9
10
11
12
13
14
19.00
Paneldebat på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole
+ 1 mere
15
8.00
KandidatKaffe - mød Christel Schaldemose, spidskandidat for Socialdemokratiet til Europa Parlamentet
+ 4 mere
+ 5 mere
16
9.30
Paneldebat på UCN, Thisted
+ 1 mere
+ 2 mere
17
11.30
Mød EP-kandidater på UCN, Aalborg
+ 1 mere
+ 2 mere
18
19
20
21
17.00
AFLYST: Isbjerg forude
+ 1 mere
22
23
24
9.30
Debat hos FGU Aarhus Vest
+ 1 mere
+ 2 mere
25
26
27
16.00
EP-valgdebat: Demokratisk og klimapolitisk stormvejr over EU
+ 1 mere
28
17.00
Paneldebat på JB10
+ 1 mere
+ 2 mere
29
30
Dag (1/2)
Wellbeing Economy - en økonomi for fremtiden
+ 1 mere
+ 2 mere
31
Dag (2/2)
Wellbeing Economy - en økonomi for fremtiden
+ 1 mere
1
2
3
4
5
16.30
Grundlovsdag: Vores Stemmer
+ 1 mere
6
7
15.30
Mine aftener i Europa
+ 1 mere
8
9
11.00
Kom til valgfest - stem til EP-valget
+ 1 mere

Hvorfor findes et sikkerheds- og forsvars-politisk samarbejde?

Efter Berlinmurens fald i 1989 og krigen i det tidligere Jugoslavien blev EU enige om at skabe et sikkerheds- og forsvarspolitisk samarbejde, hvis formål er at frembringe demokrati, menneskerettigheder og frihed til resten af verden. Formålet er at bevare freden i flere lande udenfor EU. Heriblandt i Balkan, Somalia og Afghanistan. Det er eksempelvis operationer som at bekæmpe pirateri ud for Somalias kyst samt standsning af menneskesmugling og migration i Middelhavet.
 

Formålet med samarbejdet er altså tættere samarbejde om forsvar på tværs af EU-medlemslande samt et gensidigt forsvar, hvor EU-lande udviser solidaritet, hvis et land bliver udsat for naturkatastrofer, terror eller lignende.

Det tidligere Jugoslavien
bestod af
Slovenien, Kroatien, Bosnien-Hercegovina, Serbien, Montenegro og Makedonien

Hvad betyder
sikkerheds- og
forsvarspolitik
i dag?

Efter 2014, hvor Putin indtog Krim-halvøen, har sikkerheds- og forsvarspolitik vendt sig mod EU's egne grænser, og derfor handler EU’s forsvarspolitik i dag også om at beskytte Europas eget territorie og EU-borgerne.

BRUG DIN STEMME
D. 1. JUNI

Det er vigtigt, at du bruger din stemmeret d. 1. juni

til folkeafstemningen om afskaffelse af forsvarsforbeholdet, fordi det er afgørende for vores demokrati, at du bruger din demokratiske rettighed.

Hovedelementerne i EU's forsvarsstrategi 2022

  • Der skal oprettes en ny, medlemsdrevet udrykningsstyrke på 5000-personer til at agere på trusler i Europas nærområde og sikre et øget samarbejde om militær mobilitet.

  • Efterretningssamarbejdet skal opskaleres ved, at EU øger sit fokus på at afvæbne nye trusler, hybride trusler, cyberkrig og misinformation.

  • EU skal samarbejde om fælles militær oprustning, så EU står stærkt i forhold til fremtidige trusler.

  • EU’s partnerskaber med aktører som NATO og FN, og lande som USA og Norge, skal styrkes, da de er afgørende for europæisk sikkerhed.

Hvordan ser EU's beslutningsproces for sikkerheds- og forsvarssamarbejde ud?

Forsvarsforbehold-2_edited_edited.png

Ét eller flere medlemslande, EU's udenrigschef eller EU-Kommissionen fremsætter et forslag om beslutning.

EU's ministerråd eller EU's stats- og regeringsledere beslutter i enstemmighed om forslaget skal gennemføres. Alle lande har vetoret, så hvis et land stemmer en beslutning ned, stopper beslutningsprocessen.

Såfremt en beslutning handler om en ny EU-operation eller et PESCO-projekt, er det frivilligt om og hvordan medlemslandene vil deltage.

HVAD BETYDER DIT
JA ELLER NEJ?

  • Danmark får mulighed for at deltage i EU’s militære missioner og PESCO-samarbejdet, der giver EU’s medlemsstater mulighed for et tættere samarbejde på sikkerheds- og forsvarsområdet.
     

  • Mulighed for deltagelse i og indflydelse på diskussioner og beslutninger om fremtidens forsvarspolitik i EU.
     

  • Mulighed for at sige ja eller nej til at deltage i EU’s forsvarsrelaterede aktiviteter eller helt at blokere beslutninger i EU (nedlægge veto), der går imod danske interesser, fordi alt forsvarspolitisk skal ske enstemmigt.

JA

NEJ

  • Danmark vil fortsat være afskåret fra deltagelse i og indflydelse på EU’s militære forsvarssamarbejde.
     

  • Danskerne sender et signal om, at Danmark fortsat ønsker begrænset, politisk samarbejde om EU-forsvarspolitik.
     

  • Danmark skal fortsat ikke tage stilling til det europæiske forsvarssamarbejde, fordi vi ikke deltager på grund af forsvarsforbeholdet.

Logo_alm_edited.png
Med_tilskud_SH_2019.png
bottom of page