FOLKEAFSTEMNING D. 1. JUNI 2022

FORSVARS-
FORBEHOLDET

De vigtigste spørgsmål, pointer og baggrundsviden for afstemningen.

Indholdet er baseret på forskningsmateriale eller fakta fra EU-Oplysningens hjemmeside.

Stemmer du ja eller nej til, 
at
Danmark kan deltage
i det europæiske samarbejde om
sikkerhed og forsvar
ved at afskaffe
EU-forsvarsforbeholdet?

HVAD STEMMER VI OM
D. 1. JUNI?

Den danske regering og en række partier anbefaler, at vi afskaffer forsvarsforbeholdet, så Danmark bliver fuldgyldigt medlem af EU’s sikkerheds- og forsvarspolitiske samarbejde. Det sker efter Putins invasion af Ukraine, som har vendt op og ned på det europæiske samarbejde. Men hvad går samarbejdet egentlig ud på? Hvad er EU’s sikkerheds- og forsvarspolitik? Og hvordan er vi historisk nået hertil?
 

 

Da Putins tropper invaderede Ukraine d. 24. februar 2022, overtrådte han ikke kun en national landegrænse. Han overtrådte en landegrænse, som er nærområde til EU. En overtrådt grænse, der nu har medført historisk politisk enighed blandt medlemslandene om at styrke EU’s forsvarssamarbejde for at blive mere slagkraftigt og uafhængigt end tidligere. Et politisk område, som ikke har spillet en lige så stor rolle i samarbejdet. Før nu.

Hvorfor har Danmark
et forsvarsforbehold?

Danmark var medlem af EF, som i 1993 blev til EU med Maastricht traktaten. Derfor gik Danmark til folkeafstemning i 1992 om, hvorvidt vi skulle være en del af EU, og hvilken betydning dette måtte have for Danmark.
 

Da 50,7%, og dermed et flertal, af den danske befolkning stemte imod, blev et flertal af folketingets partier nødt til at foreslå fire forbehold, så Danmark kunne blive en del af EU – herunder forsvarsforbeholdet. Hvilket der var folkeligt flertal for i 1993.
 

Centralt var frygten, at Danmark skulle indgå i et EU-forsvarssamarbejde med en overstatslig EU-hær, hvor Danmarks suverænitet, altså selvbestemmelse, stod på spil. Det blev dog aldrig tilfældet, da sikkerheds- og forsvarssamarbejdet er mellemstatsligt og et frivilligt samarbejde, hvor hvert medlemsland har vetoret.

Mellemstatsligt samarbejde

Et mellemstatsligt samarbejde betyder, at EU’s regler skal godkendes og vedtages af Folketinget, før de gælder for borgere og virksomheder i Danmark