kampen for rettigheder,
det civile råderum og
et stærkt civilsamfund
10 anbefalinger for et stærkere civilsamfund
1. Grundlæggende rettigheder skal fremgå stærkere, både på EU-plan og i national politisk beslutningstagning.
I Europa har vi være vidne til, hvordan mangel på juridisk beskyttelse for mindretals- og risikogrupper, såvel som nationale regeringers aggressivitet over for NGO'er, har ført til yderligere diskrimination af særligt minoriteter og udsatte grupper. Dette illustrerer et akut behov for, både på EU- og nationalt niveau, at beskytte samfundets mest sårbare grupper. Dette gælder juridisk beskyttelse, men også reel mulighed for fortalervirksomhed, der kan føre til langsigtet forbedringer for disse grupper
2. Nationale regeringer må ikke blokere NGO'ers arbejde for at beskytte og styrke grundlæggende rettigheder.
I dag forhindres civilsamfundet i at levere tjenester til risikogrupper eller udøve fortalervirksomhed rettet mod det politiske niveau, når der mangler regeringsstøtte til deres arbejde eller de endda oplever politiserede angreb og modstand. Regeringer i EU må ikke hæmme civilsamfundet gennem unødvendige eller skadelige politikker, der forhindrer dem i at fungere og gøre deres arbejde. Især lovgivning som lex-NGO lovgivningen fra Ungarn, der påtvinger civilsamfundet unødvendige økonomiske krav, skal undgås og frarådes.
3. Der skal foretages en omprioritering af budgetterne og sikres støtte til civilsamfundet i Europa.
For at civilsamfundet fortsat kan spille en vigtig rolle i demokratiet, er der brug for ressourcerne til at yde støtte til samfundets mest sårbare. Især covid-19-krisen og den økonomiske recession, der visse steder har ledsaget den, har betydet, at NGO'er ikke har adgang til pålidelig finansiering eller er blevet skåret ud af tidligere indtægtsstrømme. Yderligere finansieringskilder til civilsamfundet kan komme fra øgede ressourcer til programmer som f.eks. EU's langsigtede budget, Rettigheds- og værdiprogram eller EU4Health-programmet. Dette sikrer, at regeringskritiske organisationer kan arbejde fri for politisk pres.
4. EU-institutioner skal være mere proaktive ift. at støtte frihedsrettighederne i Europa.
EU skal spille en stærkere rolle ved både at kritisere europæiske staters ulovlige adfærd og indlede retssager, hvor grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet i EU er i fare. EU-Kommissionen bør ikke tøve med at anlægge overtrædelsesprocedurer, når EU-traktaterne giver den bemyndigelse hertil. Dette har vist sig at have en positiv effekt på at forhindre eller forsinke lovgivning og politikker fra EU-medlemslandene, der går på kant med eller overskrider de grundlæggende rettigheder.
5. Politiske institutioner skal understøtte mekanismer og procedurer, der letter dialog og kommunikation med NGO'er.
Det er ikke nok, at civilsamfundet får lov til at eksistere fri fra chikane i et samfund, de skal også have en platform fra institutionerne til at fremme deres specifikke sager. Nationale institutioner bør indføre procedurer inspireret af det europæiske semester fra EU. Her får civilsamfundsorganisationer tildelt en direkte forbindelse til lovgivere, hvorfra de bedre kan bringe deres ekspertise inden for et givent emne i spil. Det bør også søges at fremme borgerdrevne initiativer, der giver mulighed for en mere bottom-up-tilgang til input til lovgivning og derved giver mulighed for, at offentligheden generelt er mere fremtrædende i den demokratiske proces.
6. Sikring af større ansvarlighed i EU-lande og støtte til retsstatsmekanismer.
Korruption og den efterfølgende mangel på gennemsigtighed er stærkt knyttet til krænkelser af grundlæggende rettigheder og manglende respekt for retsstatsprincippet. Ved at styrke retsstatsmekanismerne og tilskynde til institutionelt tilsyn, kan EU reformere udfordrede institutioner, der arbejder for at beskytte de grundlæggende rettigheder og forhindre demokratisk tilbagegang. Retsstatsrapporten og -mekanismen bør prioriteres yderligere og knyttes til EU’s langsigtede budget med mulighed for akutte monetære sanktioner.
7. Medborgerundervisning bør være mere fremtrædende under civilsamfundets ledelse.
Civilsamfundet bør være mere proaktivt i at uddanne den generelle befolkning i, hvordan de kan blive engagerede medborgere. Demokrati og de friheder som det giver, stikker dybere end frie valg. Borgere bør involveres i demokratibevægelser og øge bevidstheden om deres egen personlige rolle i opretholdelsen af deres grundlæggende friheder. Dette vil bidrage til at beskytte rettigheder og retsstatsprincippet i de respektive europæiske stater. Yderligere kan konceptet med medborgeruddannelse styrkes gennem udbredelsen af gode praksisser som Folke højskolekonceptet, der understreger demokratiske værdier og dannelse som en nøglesten i undervisningen.
8. Det organiserede civilsamfund skal udvise solidaritet ved at samarbejde
med uorganiseret civilt engagement,
der har til formål at beskytte de grundlæggende rettigheder.
Tendenserne med øget civilt engagement i uorganiserede civilsamfundsbevægelser kræver ofte en stor grad af organisatorisk kapacitet, som det organiserede civilsamfund er i unik position til at levere. Ved at støtte protestbevægelser, der sigter mod at sikre fundamentale rettigheder, vil civilsamfundet være i stand til at vende tilbage til deres græsrodsoprindelse og genvinde en del af den legitimitet, som de har mistet i europæiske stater i de seneste år som et resultat af deres politisering. Det vil kultivere en støtte til den demokratiske kultur i deres respektive lande gennem en øget inddragelse af borgerne.
9. Civilsamfundet skal organisere sig, udvise solidaritet på tværs af grænser og styrke strukturer for samarbejde.
Ved at stræbe efter at styrke samarbejdet og den interne organiseringen på tværs af civilsamfundsorganisationer, kan civilsamfundsorganisationer, uanset størrelse og struktur, opnå en større politisk indflydelse samt udnytte adgangen fra mere etablerede NGO'er til at påvirke beslutningsprocesser. En stærkere koordinering vil ligeledes frigøre ressourcer og give mulighed for en stærkere samlet stemme, når organisationer lobbyerer overfor beslutningstagere. Intern solidaritet, på tværs af organisationstyper og landegrænser, giver mulighed for en fælles platform til at udveksle information, dele erfaring, analyser af tendenser og rådgivning til andre medlemmer. Yderligere øget samarbejde kan skabe en bevidsthed om muligheder for indflydelse eller finansiering, der kan styrke civilsamfundet i deres fælles indsats vedrørende rettigheder og værdier. Den enkelte NGO styrkes gennem fællesskab og samarbejde.
10. Civilsamfundet bør tilstræbe
at skabe en demokratisk kultur,
der hvor det arbejder.
Det er ikke nok for civilsamfundet at gå ind for menneskerettigheder og demokratiske normer, de skal også arbejde for at opbygge det demokratiske kulturelle fundament i samfundet, der understøtter dem. Civilsamfundet bør presse på for at påvirke den offentlige diskurs om politiske emner gennem aktiviteter og uddannelsesprogrammer, der virker gennem og fremmer demokratiske traditioner som debat og inkludering. Særligt inddragelsen af ungdomsgrupper i dette arbejde vil give mulighed for en følelse af ejerskab i demokratiet og forbedre det offentlige engagement i forhold til demokratiske værdier.
Læs rapporten:
Civilsamfundets rolle og kampen mod demokratisk tilbagegang i Europa
Et historisk perspektiv på aktuelle udfordringer
I Nyt Europa har vi i mange år beskæftiget os med det historiske blik på demokratiets udvikling i EU, samt højaktuelle emner som de demokratiske tilbageslag og et civilsamfund under stadigt stigende pres, som vi desværre oplever i dagens Europa.
Derfor har vi med inputs fra vores europæiske partnere lavet rapporten: Civilsamfundets rolle og kampen mod demokratisk tilbagegang i Europa.
